Spring til indhold

120. Kig Ind - Store konsekvenser ved lukning af tilbud

Socialudvalget

Af John Allan Poulsen

Høringssvar fra ULF Holbæk(udviklingshæmmedes landsforbund) vedrørende den beskrevet nedlukning af det selvvisiterende klubtilbud ”Kig Ind” i Holbæk oprettet efter SEL § 104 (aktivitets- og samværstilbud).
Kig Ind har eksisteret i 25 år og vi er mange fra ULF, der sammen med andre borgere med handikap, har vores sociale liv i klubben. Klubben er for os og vores medborgere, et trygt sted, at mødes. Vi har ikke andre alternativer, og en lukning af Kig Ind vil være en væsentlig forringelse, af vores muligheder, for et fællesskab med ligesindede. Vi har ikke et stort socialt netværk, og ej heller forudsætninger for at videreføre relationer dannet i Kig Ind. En lukning vil øge risikoen betragtelig for isolation og ensomhed blandt os, i brugergruppen til Kig Ind. Tilbuddet er den eneste kontaktmulighed uden for egen bolig. Man har i årenes løb skåret på hjælpen i boligen og rigtig mange af os borgere med udviklingshandikap, har ikke et beskæftigelsestilbud hver dag, så ensomhed er ikke en fremmet følgesvend.
En hverdag uden Kig Ind, vil være en hverdag der består, meget af det samme. Et tilbud som Kig Ind er et lyspunkt, hvor man ikke er anderledes og hvor man kan mødes om mange forskellige ting og aktiviteter
Tilbuddet giver desuden muligheden for at komme på ture, til koncerter, festivaler, idrætsarrangementer og udflugter. Kig Ind er med til at sætte rammerne for et aktivt liv for og sammen med os, som har svært ved netop dette.
Alternativet tør vi slet ikke tænke på, hverken sundhedsmæssigt eller menneskeligt.
Som beskrevet i besparelseskataloget er den økonomiske gevinst tvivlsom, men konsekvenserne store.
Med venlig hilsen
ULF Holbæk v. John Allan Poulsen



Feedback

Sidst opdateret

30.08.2023

Ansvarlig redaktør

Jonas Hosbjerg Nordlund