Spring til indhold

207. Besparelser er ikke uden omkostninger

Socialudvalget

Af Rasmus Damgaard

Besparelser er ikke uden omkostninger

På socialudvalgets område er der foreslået besparelser for mere end 13 mio. kr. i 2024!

En stor del af de foreslåede besparelser er på såkaldte ”Kan tilbud”. Altså besparelser på de tilbud, som kommunen ikke er forpligtet til at levere, men som giver mening for borgerne. Lukning af ”Kan tilbud” medfører store konsekvenser for borgerne og kommunen. For der er stor sammenhæng mellem de opgaver, som kommunen er forpligtet til at levere, og de opgaver kommunen kan levere.

Kort sagt, hvad man investerer i ”Kan tilbud”, sparer man på ”Skal opgaver”.

F.eks. foreslår Socialudvalget at nedlægge ”Kig Ind” (SIOU40-21), der er et selvvisiterende klubtilbud efter SEL §104 for borgere med udviklingshæmning. Kommunen skriver selv om konsekvenserne ved at lukke ”Kig ind”.

• ”Begrænsning i brugernes forudsætninger for at leve et liv med udvikling, fællesskab og udfoldelsesmuligheder, da Kig Ind er det eneste klubtilbud, der findes i Holbæk By for denne målgruppe”
• ”Reducerede muligheder for at kunne mødes med ligesindede i sociale fællesskaber og danne netværk”
• ”Reducerede muligheder for at dyrke fritidsinteresser”
• ”Øget risiko for isolation og ensomhed hos de borgere, der bor i egen bolig og dermed risiko for forværring af borgernes funktionsniveau”

Kommunen skriver selv om forslag til besparelse: Nedlukning af ”Kig Ind”.

• ”I besparelsesforslaget er der ikke taget højde for, at nogle af borgerne antageligt vil søge – og formentlig også være berettiget til – et alternativt tilbud, hvis Kig Ind lukker. Der er således risiko for, at en del af besparelsen forsvinder, fordi en del af borgerne vil være i målgruppen for visiterede ydelser enten i form af visiteret beskyttet beskæftigelse (§103), aktivitets- og samværstilbud (§104) eller socialpædagogisk støtte §82b eller §85. Potentialet for besparelsen vil forsvinde hvis eksempelvis 20 af borgerne bliver bevilget deltidsplads på Jobbasen efter §103.

Da besparelser på Socialområdet ikke er uden omkostninger, er det Socialpædagogerne Kreds Midtsjællands anbefaling, at kommunalbestyrelsen i Holbæk kommune undlader at vedtage følgende besparelser på Socialudvalgets område:

SIOU40-15, SIOU40-16, SIOU40-17, SIOU40-18, SIOU40-21, SIOU40-22, SIOU40-23, SIOU40-24, SIOU40-25.

Jeg vil tillade mig at afslutte dette høringssvar med et Kim Larsen citat, og tilføje, at det samme må gælde en kommune.

”Jeg kan ikke forstå, hvad en regering skal gøre godt for, hvis det ikke er for at beskytte de svage. De stærke skal sgu nok klare sig.”

Rasmus Damgaard, Næstformand, Socialpædagogerne Kreds Midtsjælland



Feedback

Sidst opdateret

30.08.2023

Ansvarlig redaktør

Jonas Hosbjerg Nordlund