297. Banehuset

Af Lotte Zachariassen

Jeg er en kvinde på 57 år, som er bruger af Banehuset. Jeg har lidt af stres, angst og spiseforstyrrelse i ca. 30 år. Jeg er kommet i Banehuset i ca. 4 1/2 år. For mig er Banehuset mit andet hjem og min familie. Faktisk den eneste familie jeg har, udover min søn. Jeg lider af angst. Og har derfor boet sammen med min mor, da jeg ikke kunne være alene. Jeg mistede hende for 5 år siden. Tæppet blev revet brat væk under mig. Kommunen kunne efter få samtaler med mig, ikke hjælpe med en støtte kontakt person. De mente ikke jeg var dårlig nok. De henviste mig så til Banehuset. Nu er det blevet en meget vigtig del af min hverdag. Og jeg bruger huset alle 3 dage det har åbent. Hvis de tager dette fra mig, ville jeg gå helt i hundene. Jeg ved godt jeg bare kan tage i Multihuset, som vi bliver henvist til. Men det kan jeg ikke, da stedet er for stort. Og jeg kan ikke tage transport pga. angst. De 3 personaler der er i Banehuset, er guld værd for mig og os. Jeg ved ikke hvad jeg skulle have gjort uden dem. Samt mine venner i Banehuset. Hvis man vælger at lukke stedet, vil jeg ende helt tilbage i min psykiske tilstand med angst og isolation.
Man har også valgt at sparre akut telefonen væk, og sætter nu Banehuset i spil igen til lukning. Det er i forvejen sparret så meget ned. Det har tidligere været åbent hver dag.

Hvis de lukker er der ingen stæder jeg kan få hjælp.
Det vil evt. risikere en ekstra udgift for kommunen, med evt. indlæggelse. Eller jeg vil skulle have en støtte kontaktperson. Eller hvad jeg frygter aller mest, at jeg ikke kan bo alene i eget hjem. Da jeg ikke kan klare min hverdag, hvis jeg skal sidde isoleret hjemme. Med venlig hilsen Lotte "Brugerrådsformand"