Spring til indhold

302. Høringsvar MED Svinninge skole

Økonomiudvalget, Udvalget for Børn og Skole, Socialudvalget

Af Bo Krøjer Olsen

Høringssvar Svinninge Skole

Holbæk kommune skal holde sig inden for servicerammen, det anerkender vi. Den dækker over flere områder, og vi har en række bekymringer vedrørende besparelserne på området for børn og unge.

Grundlæggende er vi imod alle besparelser på vores område, men når det skal gøres kan vi se det hensigtsmæssige i at ramme LAER 8 analyser og kompetenceudvikling - læring og trivsel og selv om støtte, råd og vejledninger godt, har vi forståelse for mindre besparelser i fagcenteret.

LAER 5

Hvis man kan hente 1,2 mio på kontraktforhandlinger ville det være dejligt. Det er vores bekymring at det ikke kan lade sig gøre, hvilket kan medføre hjemtagelser og opsigelser af kontrakter. Den situation kunne i værste fald føre til øget mistrivsel hos den enkelte elev, udfordring for andre elevers trivsel og arbejdsmiljø, samt øget pres på personalet og en uhensigtsmæssig belastning af den enkelte skoles økonomi, der selv skal finde midlerne i eksisterende budgetter. Den enkelte skole kan ikke være sikre på at råde over personale med de fornødne kompetencer, og der er ikke midler til nogen form for kompetenceudvikling i de kommende budgetter.

LAER 7
Når der spares på elever i tilbud udenfor kommunen og mellemkommunale betalinger, bliver bekymringen kun større når der fjernes 2 voksen timer, som netop er det værktøj vi har til inklusion, trivsel og børnenes arbejdsmiljø. Oplevelsen på skolerne er allerede at der er for få 2 voksen timer.
Børnenes trivsel vil falde, skolevægring vil stige og inklusionsopgaven vanskeliggøres væsentligt, og med timereduktion vil det blive vanskeligere at fastholde kvalificeret personale.

SIOU40-01
Som en sidste ting vil fjernelse af kulturformidler funktionen, set med vores øjne, være katastrofal. Omkostningen på den lange bane vil langt overstige den besparelse der kan hentes nu og her.

Bo Krøjer Olsen
Formand B-siden
MED Svinninge skole



Feedback

Sidst opdateret

30.08.2023

Ansvarlig redaktør

Jonas Hosbjerg Nordlund