Spring til indhold

59. Kraftig protest mod lukning af Kig Ind

Socialudvalget

Af Susanne Christensen

 

Til Kommunalbestyrelsen

Jeg vil hermed protestere på det kraftigste mod eventuel lukning af værestedet "Kig Ind"

Da jeg er stærkt hæmmet i at have socialt samvær med andre mennesker på grund af halvside lammelse og brug af kørestol, må jeg på det kraftigste protestere mod eventuel lukning af værestedet "Kig Ind".
Da jeg stort set ikke har familie (eller kontakt til samme ), er "Kig Ind" blevet til "min familie". Jeg er utrolig glad for at komme på dette sted.
Folk der er blevet mine venner. Det holder mit humør oppe og gør mig opløftet og positiv.
Ellers kan jeg, der er i 50'erne, blot sidde hjemme indendørs og glo. Jeg får desuden stort set ingen træning / genoptræning, hvilket bevirker at jeg langsomt falder sammen og får større og større behov for hjælp. ØV......
Hvis jeg derudover heller ikke kan have det gode sociale samvær med vennerne i Kig Ind, har jeg ikke noget at se frem til, samt glæde mig over.
Bare tanken gør mig deprimeret og trist til mode.
Og hvad kan dette så ikke bevirke for mig fremover i forhold til mere hjælp på grund af depression med mere ??????
Det her gælder jo ikke kun for mig, men også for alle andre, der har behov for værestedet Kig Ind.
Det kan jo i det lange løb blive væsentligt dyrere for kommunen !!!!!

Det er ikke kun det gode samvær og hyggefester, der vil blive savnet, men også de fine udflugter, hvor vi alle kan få udvidet vores horisont.

I håbet om at kommunalbestyrelsen vil tage jeres hjerter med i beslutningsprocessen sender jeg mine bedste tanker.

Susanne Christensen
Stenhusvej 29B



Feedback

Sidst opdateret

30.08.2023

Ansvarlig redaktør

Jonas Hosbjerg Nordlund